Langt de fleste kvinder, der kommer til vejledning hos mig – måske 98 ud af 100 – kommer først, når de har født.
Jeg har gennem de sidste 25 år siddet med mange kvinder, der har fået to-tre-fire børn, og som en dag tænker, at nu er det simpelthen nok.
Deres inaktivitet startede under første graviditet, og så kom de aldrig rigtig i gang igen, før næste barn meldte sig på banen.
Og så går årene, mens kiloene kommer til, og travlheden i børnefamilien gør, at kvinden har svært ved at få tid til træning og generelt til at prioritere sig selv.
Det er simpelthen så ærgerligt, at mange kvinder stopper med at træne. For det er ikke nødvendigt, medmindre du fejler noget eller har en kompliceret graviditet.
Det, du ikke må, er at lade stå til. Du må ikke holde op med at bevæge dig – og du skal heller ikke spise for to!
Da jeg var gravid første gang, bemærkede jeg, at de holdninger om graviditet og træning, som fagpersoner inden for området har, ikke kun bygger på videnskab, men mest af alt på personlig overbevisning.
Jeg troede, det ville have ændret sig med årene, men det har det absolut ikke. Jeg har mødt læger og jordmødre, der mener, det er okay at træne, ja, endda decideret sundt for både mor og barn. Og jeg har omvendt mødt læger og jordmødre, der har sagt, at jeg skulle passe på og siden min første graviditet er der kommet en del ny forskning på området.
Der findes mange myter om graviditet, fødsel, kost og træning, og spørgsmålene der trænger sig på i forbindelse med en graviditet og efterfølgende genoptræning, er mange. Nedenfor har jeg svaret på dem jeg oftest bliver spurgt om, når det handler om at træne under sin graviditet.