hello baby
Michella Meier-Morsi, 33 år, mor til tvillinger på tre år og gravid med trillinger
“Hvis du fortalte, at jeg på fem år ville blive mor til fem, ville jeg tænke, du var skør”
Da Michella Meier-Morsi blev gravid for anden gang, håbede hun og hendes mand på en lillebror eller lillesøster til deres tvillingepiger. Parret fik, hvad de ønskede sig – og lidt til. Scanningen viste nemlig tre hjerteblink.
“Mine hænder er fugtige. Mit hjerte hamrer. Jeg er rædselsslagen for, at der ikke er hjerteblink.
Jeg har haft så sindssygt ondt i maven. Jeg er sikker på, at det er et tegn på abort, men jeg håber, at det er et tegn på tvillinger. Jeg tør bare ikke tro på, at vi er så heldige igen.”
I juni 2021 er Michella Meier-Morsi og hendes mand, Mark, til scanning. Tre år før, efter halvandet års IUI-H-behandling, blev de forældre til tvillingerne Filippa og Ophelia. Nu venter parret på at få at vide, om nummer tre er på vej. De er nervøse.
“Det føles som en evighed. Så vender jordemoderen skærmen. Hun smiler. Der er to store sorte pletter. I den ene er der et lillebitte hjerteblink. Jeg når at tænke, at der har været to, men at der kun er liv i den ene.”
Så flytter jordemoderen scanneren over på den anden plet. Der er også hjerteblink. Mark bryder ud i et kæmpe smil.
“Han er så glad, og jeg er lettet. Det er Marks store drøm. Han var sikker på, at vi fik tvillinger igen, og siger kækt: ‘Det er fantastisk! Bare du ikke kommer og siger, at der er tre’.”
Tre hjerteblink
I samme øjeblik flytter jordemoderen scanneren. Med et stift smil rejser hun sig og går ud for at hente lægen. Da de kommer tilbage, ser de begge bekymrede ud. Lægen griber scanneren. Hun konstaterer hurtigt, at der ikke er to, men tre hjerteblink. Hun vil have Michella undersøgt med en anden scanner for at være sikker.
“Jeg begynder at græde. Mine hænder ryster. Der flyver en milliard tanker igennem mit hoved. Tvillinger har vi prøvet før. Det kan vi klare. Men trillinger? Du mangler konstant et ekstra bryst, en ekstra arm og en ekstra voksen. Jeg tænker også, at det er farligt. Risikoen for at føde for tidligt stiger helt vanvittigt med trillinger. Imens siger vores læge, at det ikke burde kunne ske og ikke er sket før. Vi er i chok. De er i chok. Hele situationen føles fuldstændig surrealistisk.”
Men det er sket. Michella og Mark venter trillinger.
“Hvis du fortalte, at jeg på fem år ville blive mor til fem – først til tvillinger og så til trillinger – så ville jeg tænke, at du var skør.”
Tekst Camilla Falkenberg / Foto Thomas Dahl/Benjamin Creative
Ville ikke have børn
Faktisk havde Michella slet ingen planer om at blive mor.
“Min barndom var hæslig. Jeg oplevede aldrig selv den der moderlige omsorg, så jeg havde ingen forestillinger om, at jeg havde et moderinstinkt i mig.”
Men så mødte hun Mark. Han drømte om en stor familie med mange børn. Han ville helst have dem hurtigt, men parrets planer var udfordret af Michellas PCOS. Den gør, at hun ikke får ægløsning naturligt. Derfor begyndte parret i IUI-H-behandling. Efter halvandet år i behandling med mange forsøg, og en abort, fik Michella og Mark tid til IVF-behandling på Rigshospitalet. Men inden den længe ventede aftale på hospitalet, kunne de lige presse et ekstra IUI-H-forsøg ind.
“Vi tænkte, at det ikke kunne skade at prøve. Vi spildte i det mindste ikke tiden. At jeg smed to æg ved hver ægløsning, bekymrede os ikke, for chancen for at undfange var så lille. Så blev jeg gravid med tvillinger.”
I december 2018 kom Filippa og Ophelia til verden. Selv om førstegangsforældrene havde hænderne fulde med deres tvillingepiger, var drømmen om flere børn stadig stor. Så da pigerne var to år gamle, genoptog Michella og Mark IUI-H-behandlingen.
“Vi så, hvor stor glæde pigerne havde af hinanden, og vi ville gerne have en treer, der ikke haltede alt for langt efter aldersmæssigt. Vi vidste også, at det jo nok ville tage noget tid at blive gravide. Der gik seks måneder, så var jeg gravid igen.”
Snak om reduktion
Da Michella og Mark fik at vide, at de skulle have tvillinger, var det en glædelig nyhed, og de kommende forældre blev sendt hjem fra scanningen med en konvolut fyldt med billeder og “Tillykke babyer” skrevet udenpå.
Sådan var oplevelsen ikke med trillingerne. I stedet var scanningen overvældende, skræmmende, forvirrende og fyldt med bekymringer og spørgsmål.
“Der kom en sygeplejerske ind. Hun ønskede os hurtigt tillykke, og så begyndte personalet ellers at fortælle om ugentlige scanninger, risici ved trillingegraviditeter og muligheden for at få en fosterreduktion.”
Sygeplejersken huskede også Michella og Mark på at glæde sig. Der var jo liv. Da de kom til en opfølgende undersøgelse ugen efter, var der stadig tre små hjerter, der bankede. Fostrene var også vokset lige meget og havde det alle godt.
“Der var intet galt. Alligevel talte lægen kun om fosterreduktion.”
Et umuligt valg
Trillingegraviditeter er mere risikofyldte end tvillinge- og monograviditeter. Omkring 20 procent ender med en spontan abort eller en alt for tidlig fødsel, hvor børnene ikke er levedygtige.
Derudover føder cirka 24 procent af trillingemødre før 32. graviditetsuge. Det giver en øget risiko for, at børnene ikke overlever, og cirka fem procent af alle trillinger har et handicap, fordi de fødes for tidligt.
Ved fosterreduktion bliver overlevelseschancerne markant bedre, og næsten de samme som for tvillinger. Derfor tilbydes trillingegravide tidligt i graviditeten, at et af fostrene aborteres til fordel for de to andre fostres sundhed og overlevelseschancer.
Det var den beslutning, Michella og Mark skulle tage. Venner og familie rådede kærligt parret til at få foretaget reduktionen. Lægerne pressede også på.
“Jeg græd hver eneste dag. Det føltes så forkert. Alle babyer havde det godt, så hvordan skulle vi vælge en fra? Det er et fuldstændig umuligt valg. Samtidig fyldte risikoen for hjerneskader meget. Det er hårdt for et parforhold at have bare ét handicappet barn. Vi kunne potentielt stå med tre. Vi havde også to piger, hvis liv ville blive påvirket. Vi havde så meget at miste.
”For at få ro på tankerne fik Michella en samtale med en krisepsykolog. Bagefter tog hun kontakt til en anden trillingemor, Maria Nordø Jørstad, som har Instagram-profilen @triplets_of_copenhagen.
“Jeg vidste godt, hvad jeg hældte mest til, men jeg havde brug for, at nogen bekræftede mig i, at det var det rigtige valg. Alle fokuserede på det negative. Maria sagde det, ingen andre gjorde: At det jo også kunne gå godt. Kort efter fortalte Mark, at han aldrig havde set vores familie så klart, som han så den nu, hvor vi ventede trillingerne. Så vi sagde nej tak til reduktion.”
En familie uden for skabelonen
Da beslutningen først var taget, kunne Michella endelig nyde sin graviditet. Inde i maven vokser tre sunde drenge, og Michella satser på at kunne bære trillingerne helt frem til det planlagte kejsersnit i graviditetens uge 35+4.
“Jeg er mest bekymret for den første tid. Det bliver helt sikkert en anderledes barndom med en anden familiestruktur end de fleste. Alle børnene skal lære at hjælpes ad. Vi har ikke et kæmpe netværk eller en stor familie. Det sætter sine begrænsninger. Og så bliver det totalt kaos at komme ud ad døren.
”Michella og Mark er sikre på, at trillingerne nok skal få al den opmærksomhed, de har brug for. Derfor fokuserer de på at gøre det til en god oplevelse for Filippa og Ophelia at blive storesøstre.
Men mest af alt er Michella spændt på livet med trillinger og tvillinger.
“Vi leder efter et større hus. Vi har også købt et sommerhus, som vi kommer til at bruge meget. Vi har en drøm om at rejse tre uger om året, men alt bliver dyrt nu. Alle familietilbud er lavet til to voksne og to børn. Så der er nok nogle ting, vi kommer til at gå glip af med fem børn. Men så får vi så meget andet.”
“Og så kommer vi til at have virkelig mange teenagere.”
