hello baby
Katrine Kæmsgaard Bidstrup, 33 år, mor til Eddy på tre år og Lulu på et år
“Jeg føler mig som en ægte powerkvinde, når jeg kan få hverdagen til at hænge sammen”
Da Katrine Kæmsgaard Bidstrup og hendes mand planlagde at få børn, vidste hun godt, at hun ville stå med en stor del af opgaven alene.
I dag henter hun styrke i at kunne håndtere sine børn selv.
De fleste forældre kan godt få sved på panden ved tanken om at være alene om at putte, handle ind og køre lange ture med to små børn. Men for Katrine Kæmsgaard Bidstrup er det hverdag.
“Jeg forsøger at tage det hele oppefra og ned. Der er nogle dage, der er vildt gode. Der er også dage, hvor det hele er hektisk, og vi råber ad hinanden.”
“Jeg har prøvet at stå alene en hel nat med den ene hånd på Lulu, der absolut ville ammes, og den anden hånd på Eddy, der lå og skreg i sengen. Der har været nogle absurde situationer, som jeg heldigvis har kunnet grine af. Det værste, der kan ske, er, at jeg ikke får noget søvn. Det har jeg efterhånden vænnet mig til.”
33-årige Katrine er ikke alenemor, men hun er ofte alene om sine børn, Eddy på tre år og Lulu på et.
Sammen med sin mand Anders har Katrine nemlig taget et bevidst valg om, at hun passer familien, imens han passer sin virksomhed.
“Det er ikke sådan, at Anders slet ikke er her. Men han har lange arbejdsdage, hvor han væk fra familien. Så det er mig, der er den. Det er udfordrende, men jeg nægter at sige, at det er hårdt. Det har været vores normal fra begyndelsen, og helt ærligt, jeg synes, at det er sejt, at jeg kan klare de to unger alene.”
København-Svendborg t/r
Katrine er journalist, selvstændig og influencer. Hendes mand er ingeniør og overtog sin fars byggefirma sammen med sine to brødre i 2018. Virksomheden bygger boliger over hele Sjælland og er vokset markant gennem de sidste par.
“Kontoret ligger i København, så Anders har nogle lange dage og overnatter også derinde. Jeg kendte arbejdstiderne og var klar over, at jobbet krævede meget af ham. Men vi ville have børn. Så vi kastede os ud i det og har fra starten indrettet vores liv efter vilkårene.”
Da Katrine blev gravid med parrets første barn, Eddy, flyttede familien fra Odense til København. Flytningen var udelukkende praktisk, for som gravid og helt ny mor ønskede Katrine ikke at være for langt væk fra Anders. Men så snart Eddy var gammel nok, kørte hun ofte tilbage til Fyn.
“Det var en kæmpe omvæltning at blive mor. Fordi jeg var meget alene om det, blev jeg virkelig M-O-R. Men jeg ville ikke lade det begrænse mig, så jeg skabte min egen mødregruppe med mine veninder, der alle boede i Svendborg."
Drop forestillingerne
Køreturene mellem Svendborg og København gik fint, da det bare var Katrine og Eddy. Men nogle år senere, da et barn skulle blive til to, blev udsigten til et liv i pendulfart mellem Sjælland og Fyn knap så ideelt. Det perfekte kompromis blev Svendborg. Her kom Katrine tæt på vennerne, og både Anders’ arbejde og parrets familie kunne nås med en køretur til Sjælland og Jylland.
Tekst Camilla Falkenberg / Foto Thomas Dahl/Benjamin Creative
I september 2020 flyttede familien ind i deres nye hus, og i november samme år kom Lulu til verden.
Selvom han prøvede at planlægge det anderledes, nåede Anders kun at få en dags barsel. Så måtte han tilbage på arbejde. Katrine fortsatte rutinen – nu som mor til to.
“Det er udfordrende at blive mor til flere. Alting tager længere tid og bliver mere besværligt. Der er også mange af mine venner, der har været overraskede over, hvor meget jeg egentlig er alene med børnene, og at jeg kan klare det. Men vi har jo været nødt til at få tingene til at fungere."
"Og jeg føler mig som en ægte powerkvinde, når jeg kan få hverdagen til at hænge sammen med to små børn.”
For at nå dertil har Katrine måtte give slip på sine forestillinger og forventninger om, hvad der udgør “en rigtig mor”.
“Jeg var ret indstillet på, at mit liv ville ændre sig, når jeg blev mor."
"Jeg vidste, at jeg i en periode måtte følge mine børns flow og gøre det så godt, jeg kunne. Men jeg var også sikker på, at jeg ikke ville blive en af de mødre, der satte deres børn foran en skærm med Gurli Gris og en snackskål,” fortæller hun og skynder sig at tilføje:
“Klip til scenen, hvor jeg alligevel tænder for fjernsynet for at få nogle minutters fred."
"Da jeg blev mor, gik det op for mig, hvor mange fordomme og forventninger der er, og hvordan vi presser os selv og hinanden med vores ideer om, hvad en rigtig mor gør. Nogle gange handler det bare om at få hverdagen til at fungere."
Prøver nok med nummer tre
Med tiden har Katrine, Eddy og Lulu fundet deres egen rytme.
“Jeg tror, at børnene forstår, at når det kun er mor, der er der, så skal de opføre sig ordentligt. Tirsdag er Anders væk hele dagen, og vi er typisk sammen med mine veninder og deres børn. De dage er der run på, men så snart vi kommer hjem, og kun er os tre, så er børnene søde og hjælpsomme.”
Med sin egen spirende karriere, en hårdtarbejdende mand og to små børn har Katrine rigeligt at se til, og havde du spurgt hende for et år siden, om nummer tre var på vej, havde svaret formentlig været nej. Siden er Lulu startet i vuggestue og Eddy i børnehave. Anders arbejder væsentligt mindre. Hverdagen er blevet nemmere.
“Tre børn er voldsomt, men vi har fået det til at fungere med Eddy og Lulu. Jeg ved, at jeg kan klare det. Så vi prøver nok at lave en baby mere i 2022.”
