Hjem fra hospitalet, på besøg hos venner og familie, ind i bilen og så afsted.
En autostol hører til blandt det vigtigste udstyr, når familien skal på tur, og sikkerheden skal selvfølgelig være i top.
Det vigtigste er, at du vælger en godkendt autostol, der passer til dit barns vægt, højde og alder, og som kan monteres sikkert i lige præcis din bil. Selv den bedste stol virker kun, hvis den er korrekt monteret, så tag dig god tid til at få det testet.
Du kan få hjælp til dette i din BabySam-butik.
Når du køber en BabySam-autostol, er du sikker på, at stolen er godkendt efter gældende regler.
Der er to sikkerhedsmærker: ECE og i-Size, hvor i-Size er den nyeste standard for godkendelse af autostole.
Med i-Size sidder dit barn bagudvendt. Den tidligere standard for autostole gælder fortsat, men i-Size-stole har højere sikkerhedskrav.
Der er flere muligheder. Isofix er et system, hvor du klikker autostolen fast i to metalbøjler, der sidder skjult mellem ryglænet og sædet.
Isofix er smart, hvis du kører meget med barnet, fordi det er nemt at klikke i og af – og du er sikker på, at stolen altid sidder perfekt.
Hvis din bil ikke har Isofix, skal du bruge bilens trepunktssele. Det er lidt mere besværligt, men hvis du gør det rigtigt, er det lige så sikkert.
Vi anbefaler, at du vælger en bagudvendt autostol, frem til barnet er mindst 15 måneder og gerne op til 18 måneder. Det kræver en rummelig bil, men er det sikreste.
I en bagudvendt autostol har dit barn mindre risiko for skader på nakke og hals, hvis bilen bliver ramt.
I BabySam er vi trænet i at montere autostole og hjælper dig gerne med at træffe det rigtige valg til lige præcis din familie og din bil. Du kan sagtens leje en autostol i BabySam – måske til den første tid eller blot for en weekend? Tjek Babysam.dk/udlejning