Søren Juliussen og hans mand fandt en vej til at blive forældre sammen med uvurderlig hjælp fra Sørens egen søster, der fødte parrets barn for dem. Men de må – endnu ikke – kalde sig fædre begge to.
"Hvis der sker min mand noget, så er det ikke mig, der får Charlie. Den frygt er fuldstændig ubeskrivelig."
"Charlie er min datter, og alligevel har jeg ikke retten til at være hendes far. Selv om jeg er hendes primære omsorgsperson, må jeg ikke booke tid hos børnelægen eller skrive hende op til vuggestue.”
Søren Juliussen har aldrig været specielt aktivistisk anlagt, men det ændrede sig, da han blev far.
I modsætning til de fleste nybagte fædre stod Søren nemlig i en speciel situation: Han har ikke juridisk ret til sin datter, Charlie.
Det kræver måske en forklaring.
Det er Sørens mand, der har doneret sæden til Charlie, og dermed dikterer dansk lov, at han er faderen, og samtidig at et barn ikke kan have flere fædre. Det kan dog godt have både en mor og en medmor.
Det fik Søren til at tage affære og stille et borgerforslag, der skal gøre det muligt for homoseksuelle par at registrere sig som far og medfar.
“For mig handler familie ikke om blod. Min søster og jeg har hver sin far, men vi kalder os søster og bror. Charlie er min datter, uanset om loven anerkender det eller ej.”
Søren og hans mand har været sammen i mere end 16 år, de har været gift i ni og drømt om at stifte familie i et helt årti.
“Vi overvejede en regnbuefamilie med en single kvinde og undersøgte rugemødre, men hørte kun skræmmehistorier om udnyttede kvinder. Og adoption er stort set umuligt.”
Så parret parkerede drømmen. Fortalte omverdenen, at de slet ikke ville have børn, og fyldte tomrummet med rejser, fester og middagsgæster. Sørens søster så dog lige igennem røgsløret, og en lun sommeraften, da familien var samlet på ferie, satte hun trumf på.
“Vi sludrede, og snakken endte på børn. Så sagde hun, at hvis vi ønskede det, ville hun gerne bære barnet for os.”
Næste morgen kom søsteren og svogeren ikke ned til morgenmaden.
“Vi troede, at det var, fordi de havde fortrudt og ikke ville se os i øjnene. Men de skulle bare cleare det med hinanden en sidste gang.”
Konstellationen var klar. Sørens mand gav sæd, en donor gav ægget, og søsteren skulle bære barnet. Sørens søster skulle derfor i fertilitetsbehandling i Spanien, da det i Danmark er ulovligt for en læge at befrugte en rugemor. Derfra tog det danske sygehusvæsen over, og det var heldigvis en rigtig god oplevelse. Hospitalet anerkendte nemlig Søren og hans mand som forældrene, og parret var med til alle undersøgelser og jordemoderbesøg.
“Det betød utrolig meget for os at have følelsen af forældreskab og få den samme behandling som andre forældre.”
Efter fødslen blev Sørens søster automatisk registreret som mor og svogeren som far. Selvom de begge fraskrev sig forældremyndigheden, skulle sagen alligevel gennem familieretten, hvor Søren og hans mand skulle fremvise DNA fra begge biologiske forældre, men da de havde brugt ægdonor, var det ikke muligt. Den oplevelse og lovgivningens skævvridning, der ikke giver mænd og kvinder samme rettigheder, drev Søren til at stille sit borgerforslag. Historien spredte sig lynhurtigt på sociale medier.
“Det stak helt af.”
Almindelige danskere, influencere og kendte delte linket til underskriftsindsamlingen. På 48 timer var de nødvendige 50.000 underskrifter indsamlet, og nogle dage senere blev forslaget kåret som det mest støttede nogensinde med 87.250 underskrifter.
“Alle har brug for at blive anerkendt, og da støtten væltede ind, følte jeg, at hele Danmark sagde, at vi var gode nok. Vi lever i et lille land, og jeg følte mig omfavnet af kærlighed.”
Sørens bedrift peakede dog ikke her. Af alle borgerforslag nogensinde, der har hentet nok underskrifter til behandling i folketinget, er hans nemlig blot det sjette, der vedtages, så der nu skal udarbejdes en lovtekst. Og det første, der drejer sig om LGBT-rettigheder.
“Det er super stort. Medfaderskab er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er lang vej endnu. Vi bliver nødt til at erkende som samfund, at mænd – både homo og hetero – drømmer om at blive forældre, akkurat ligesom kvinder gør.”
Siden har Søren også fået rettens ord for, at Charlie er hans datter.
“Jeg har fået en stedbarnsadoption og står nu registreret som Charlies mor. Jeg forstår stadig ikke, at min mand og jeg ikke kan være far og medfar, når lesbiske kvinder kan være mor og medmor, men det vigtigste er, at jeg nu har rettens ord for, at Charlie er min datter.”