hello baby
Maria Christensen, 36 år, mor til Josefine og Alberte
“Jeg ved, at han er en god far – så hvorfor ikke få et barn mere?”
For 11 år siden fik Maria Christensen og Rene et barn sammen. Men mens parforholdet brast, voksede venskabet, og nu har de to fået en efternøler – selv om de stadig ikke er kærester eller bor
sammen.
Der er mange, der har sat spørgsmålstegn ved vores beslutning, men jeg synes ikke, det er så specielt og anderledes, som folk gør det til. Det er måske ikke normen, men der er mange
forskellige slags familier i dag.”
“Vi er to voksne mennesker, der har taget en fælles beslutning om at få et barn. Vi har allerede et sammen, vi kender hinanden rigtig godt, og vi er gode forældre. Vi fungerer bare bedst hver for sig.”
11 år efter, at Maria Christensen og Rene fik deres første barn, Josefine, er de igen blevet forældre til en lille pige. Det er langt fra første gang, at et par får en efternøler, men Maria og René har bare ikke været sammen som kærester i de seneste ti år.
“Jeg har altid ønsket at få flere børn, og det har især været vigtigt for mig at kunne give Josefine en søskende. Både Rene og jeg har haft andre kærester, men det kan være svært at starte en familie med en ny, når du allerede har et barn med en anden.”
“Vi har øvet os på at være forældre sammen hver for sig i mange år. Jeg ved, at han er en god far. Så hvorfor ikke få et barn mere med ham, selvom vi ikke er kærester længere?”
Tekst Camilla Falkenberg / Foto Thomas Dahl / Benjamin Creative
FORÆLDRE SAMMEN
Maria og Rene mødtes på et højskoleophold og faldt hurtigt for hinanden. Og lige så hurtigt flyttede Rene fra Jylland og sammen med Maria på Sjælland. Et år senere kom Josefine til verden, og da hun var omkring et år gammel, gik parret fra hinanden.
“Vi skiltes som venner, men det er jo altid svært, når man går fra hinanden. Det har da været en proces. Vi har været nødt til at lære hinanden at kende på en ny måde, men vi var meget enige om, at vi skulle være forældre sammen.”
De besluttede, at Josefine skulle have base hos Maria og være hos sin far hver anden weekend. Han fik en lejlighed i nærheden, så Josefine nemt kunne komme til og fra, og var dermed også tæt på, hvis der var brug for det.
“Havde du spurgt mig, da Josefine var tre år, om vi ville være nået hertil i dag, havde jeg ikke troet det. Men i løbet af årene har vi fået det bedre og bedre. Det er jo lidt ligesom at leve i et parforhold, hvor man lærer hinandens grænser og forskelligheder at kende og udvikler en gensidig respekt gennem årene.”
ELSKER LIGE HØJT
Ligesom ved deres første barn, har Rene været med hele vejen. Han var med til Albertes fødsel, og hele familien tog også sammen på barselsferie til Thailand. Hvordan de fremover skal indrette en hverdag med to børn sammen hver for sig, tager de meget roligt. De hviler i, at de over de sidste mange år har skabt et solidt venskab og samarbejde.
“Vi har en klar aftale om, hvordan vi fordeler tiden med Alberte her den første tid. Hun er helt naturligt mest hos mig nu, da jeg ammer. Vi spiser fast sammen en dag om ugen alle fire, og jeg kommer også af og til forbi med Alberte, når Rene har Josefine. Når hun bliver større, vil hendes behov skifte, og så indretter vi os efter det, ligesom vi har gjort det med Josefine.”
Maria lægger ikke skjul på, at det både er dejligt at have fået endnu et barn, og at det samtidig er et stort arbejde at være semi-alenemor til to børn. Men hun fortryder på ingen måde sit valg.
“Jeg er sindssygt lykkelig, for det er da helt vildt fantastisk. Jeg ved godt, at det måske kan virke lidt specielt at få et barn sammen, når man er ekskærester, men der er gået så mange år. Rene er en del af min familie på samme måde, som min søster og mor er det."
“Når vi er sammen alle fire, så kan jeg se på den måde, Rene kigger på Josefine og Alberte, at han elsker dem lige så højt, som jeg gør. De to har vi skabt sammen. Så er det sgu da fuldstændig lige meget, om vi er kærester eller ej.”
