Gode råd

Sådan pakker du
hospitalstasken

Selvom det sjældent går så stærkt ved en fødsel, at du ikke har tid til at pakke hospitalstasken, kan det alligevel være rart, hvis udstyret står klar, så I bare kan snuppe tasken på vej ud ad døren, når veerne begynder at bide til.


Mange vordende mødre hygger sig med at gå og pakke fødselstasken under graviditeten.

Alle fødselstasker er imidlertid forskellige, og derfor skal du selvfølgelig kun pakke dét, du selv mener, du får brug for – men man kan jo altid lade sig inspirere.

Derfor har vi hos BabySam lavet denne guide til at pakke hospitalstasken, hvor du kan finde inspiration til:

Baby

Mor

Partner

Fælles

Andre gode råd til fødslen

Til baby

Til mor

  • Vandrejournal og sygesikringsbevis

  • Mobil og oplader

  • Evt. fødselsønskeliste/papir til jordemoder

  • Morgenkåbe og behageligt tøj til fødegangen

  • Behageligt tøj til turen hjem

  • Hjemmesko

  • Varme sokker

  • 2 stk. amme-BH’er. Køb dem gerne et par størrelser større end du normalt bruger og vent med at købe alt for mange eller dyre amme-BH’er, til mælken er løbet til.

  • Ammeindlæg

  • Rummelige underbukser eller nettrusser

  • Efterfødselsbind

  • Brystvortecreme

  • Toiletsager. Husk at pakke tandbørste og tandpasta, deodorant, ansigtscreme, ansigtsrens, vatrondeller, tørshampoo, hårelastikker, læbepomade og lignende.

  • 1 rulle blødt toiletpapir, da hospitalets toiletpapir godt kan føles groft efter fødslen.

  • Håndklæder. Husk, at det gerne må være nogle, du kan kassere efterfølgende, hvis der kommer blod på dem.

  • Eventuelt læsestof, hvis der bliver ventetid

Til partner

  • Mobil + oplader

  • 1 sæt rent tøj

  • Toiletsager, i tilfælde af, at I skal overnatte på hospitalet

  • Evt. videokamera, hvis mobilen ikke slår til

  • Evt. Læsestof


​​​​​​​

Fælles

  • Drikkevarer

  • Snacks, for eksempel nødder, frugt, chokolade, kiks og andet godt.

  • Evt. en madpakke. I kan have sandwiches liggende parat i køleskabet, når terminen nærmer sig, så I blot skal huske at putte dem i tasken, inden I kører.

  • Tyggegummi eller mintpastiller

Er det virkelig nødvendigt at pakke så meget?

Det korte svar er: Nej, ikke som sådan, men det er en god idé at være forberedt.


Som førstegangsfødende kan du stadig opleve at blive tilbudt overnatning på barselshotel i 1-2 døgn, men de fleste oplever i dag at blive sendt hjem allerede 4-6 timer efter fødslen, hvis alt ellers forløber som planlagt. Imidlertid kan der være komplikationer ved din fødsel, som gør, at I skal blive længere – og det kan også være, at din fødsel bare kommer til at tage lang tid, da nogle kvinder føder langsommere end andre.


Det er selvfølgelig op til dig selv at vurdere, hvor meget udstyr du vil have med på fødegangen, men mange fødende og fødselspartnere oplever, at de får glæde af en godt pakket hospitalstaske, hvor der er taget højde for det meste. Pak derfor hellere for meget end for lidt.

Andre gode råd til fødslen

  • Hvis du har mange ting, som du gerne vil have med, kan det være en god idé at bruge en rullekuffert i stedet for en taske. På den måde skal hverken du eller partneren slæbe alt for meget.


  • Tag et engangsunderlag med, som du kan sidde på i bilen, hvis vandet går, imens I er på vej til hospitalet.

​​​​​​​

  • Hav på forhånd styr på, hvor I skal hen, så I ikke skal løbe rundt og lede efter den rigtige afdeling, når det går løs.


  • Sørg for, at partneren har telefonnumre til den nærmeste familie parat, så de kan blive opdateret undervejs, imens mor er optaget af fødsel og amning.

Godt at vide om hospitalstasken

Hvornår skal man pakke tasken til sygehuset?

Det anbefales at pakke din taske til sygehuset, så den er klar til uge 37. Det er en god idé at være forberedt på eventuelt at skulle overnatte på sygehuset, så sørg for at medtage alle nødvendige ting, såsom tøj til dig selv og din baby, personlige hygiejneprodukter, ammeudstyr og eventuelle medicin, som du måtte have brug for.

Hvad skal man have med i Hospitalstasken?

Når turen går til hospitalet, og det er tid til at byde din baby velkommen, så er det vigtigt at huske sin vandrejournal og sygesikring. Derudover er det også en god idé at pakke blødt tøj til både dig og din baby. Husk også amme-bh, ammeindlæg, brystvortecreme og en ammepude. Det er også en god idé med hjemmesko, store bind og store trusser.

Denne artikel er en del af BabySnak

Læs mere om BabySnak her

Sidste gang

Baby & søvn


baby og søvn

"Husk nu at få sovet, mens du kan!" Har du også efterhånden hørt den utallige gange fra andre i din omgangskreds? For at forstå jeres kommende søvnmønstre og vigtigheden af søvn, fortæller vi her lidt om hvordan du kan forvente din baby vil sove og hvordan du skaber de bedste rammer for en god søvn.​​​​​​​

Næste gang

Sådan forbereder du dig til ammetiden

forberedelse til ammetiden

Planlægger du at amme? Som kommende førstegangs-mor fylder tankerne om amning oftest meget - hvornår løber mælken til, hvordan skal jeg sidde, hvilke produkter kan hjælpe mig for en god amning? Vi hjælper dig lidt på vej.