Efterfødselsreaktion & fødselsdepression
- hvad er det?
Artiklen er lavet i samarbejde med Sasha og Louise, der begge er indehavere af barselsrummet, som er en graviditets -og efterfødselsklinik med speciale i den gode ammeopstart og tiden efter fødslen.
Er du gravid, har du måske hørt om begreberne efterfødselsreaktion og fødselsdepression. Det er vigtigt at skelne imellem disse to begreber, da det er to forskellige tilstande, selv om der også er en del overlap i symptomerne. Det er helt naturligt, at du oplever at få en reaktion på dét at blive mor. Det er en stor omvæltning i dit liv og det ville være underligt, hvis du ikke reagerede med usikkerhed, bekymring osv. Du har ansvaret for et lille nyt liv og det kan føles enormt overvældende.
Det er også helt normalt, at du vil kunne opleve en meget heftig tudetur i den første tid efter fødslen, også kendt som ”Baby Blues”, som regel på 2-5 dagen efter fødslen.
Det skyldes, at der sker et enormt skifte i dine hormoner på dette tidspunkt og i kombination med måske manglende søvn og overvældelse over din nye rolle i livet, kan det resultere i nogle følelsesmæssigt tunge dage. Men du skal vide, at det er helt normalt og ufarligt, hvis du oplever, at du græder hele dagen uden selv rigtigt at kunne forstå hvorfor. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du ikke fortsætter med at have det sådan i mange dage eller uger.
Normale reaktioner efter fødslen
Efter fødslen er det helt normalt, hvis du oplever at være bekymret over en masse forskellige ting. Som nybagt forælder står du pludselig med et meget stort ansvar og det kan føles meget overvældende at vide, at du har ansvaret for det lille liv, som er landet i dine arme. Her er nogle eksempler på helt normale bekymringstanker som langt de fleste nybagte forældre oplever:
1 Amning:
Hvis du ammer dit barn, kan du bekymre dig for om barnet får nok mælk, om du gør det rigtigt, eller om barnet tager på i vægt som det skal.
2 Søvn:
Du kan også bekymre dig for om dit barn sover nok eller for meget, eller om du skal vække barnet for at give barnet mad, eller lade det sove.
3 Sikkerhed:
Det er normalt at bekymre sig for sikkerheden af ens barn, herunder om barnet ligger rigtigt i sengen, om temperaturen i rummet er passende, og om barnet er fastgjort korrekt i bilen eller barnevognen.
4 Sundhed:
Du kan også bekymre dig for dit barns sundhed, såsom om barnet har feber, om det hoster eller har en løbende næse, eller om det udvikler et udslæt.
5 Forældrerollen:
Det er normalt at bekymre sig om, hvorvidt man er en god forælder, om man gør det rigtige og om man er i stand til at opfylde alle ens barns behov for nærvær, tryghed osv.
Det er vigtigt at huske, at disse bekymringer er helt normale, og at det er en del af forældrerollen at bekymre sig for sit barn. Det er dog vigtigt, at du rækker ud efter hjælp eller støtte fra familie, venner eller fagfolk, hvis du oplever, at bekymringerne begynder at påvirke din mentale sundhed eller evne til at tage vare på dit barn.
Har du haft en svær fødsel og påvirker den dig meget i tiden efter fødslen, kan det være en rigtig god idé, at du får en efterfødselssamtale med en jordemoder fra dit fødested eller en privatpraktiserende jordemoder med speciale i efterfødselssamtaler. Her har du mulighed for at få talt din fødsel igennem og måske få nogle brikker til at falde på plads, så du kan få mere ro i sind og krop igen. Du vil også kunne tale med jordemoderen om, hvis du oplever at det er svært og overvældende at blive mor og hun vil kunne hjælpe dig med, hvilken form for hjælp du kunne have brug for.
Hvordan kommer en efterfødselsreaktion til udtryk?
En efterfødselsreaktion og fødselsdepression er som sagt to forskellige tilstande, der kan opstå efter en kvindes fødsel, selvom nogle af symptomerne kan overlappe. Det er derfor også meget normalt, at du selv kan have svært ved at vurdere, om din tilstand er ved at udvikle sig i retning af en depression. Er du i tvivl, er det altid en god idé at række ud til din sundhedsplejerske eller læge, så de kan hjælpe med at vurdere din tilstand.
En efterfødselsreaktion er kendetegnet ved at være en tilstand, hvor du som ny mor oplever følelsesmæssige og mentale vanskeligheder i tiden efter fødslen af dit barn.
Det kan inkludere symptomer som tristhed, angst, irritabilitet, søvnforstyrrelser, nedsat energi, følelse af håbløshed eller skyld og mangel på interesse for aktiviteter.
Ofte skyldes en efterfødselsreaktion en kombination af hormonelle, fysiologiske og psykologiske faktorer. Det er en almindelig og midlertidig tilstand, som det er helt forventeligt, at langt de fleste nybagte mødre vil opleve i tiden efter fødslen. Det er stort og overvældende at blive mor og det sætter helt naturligt en masse nye tanker og følelser i gang – også indimellem de ikke så rare af slagsen. Disse skal dog gerne være aftagende som tiden går og du falder mere på plads i din nye rolle som mor.
Det er vigtigt at søge hjælp, hvis du oplever langvarige og tiltagende symptomer på en efterfødselsreaktion, da det kan have en negativ effekt på både din og din babys sundhed og trivsel og udvikle sig til en reel fødselsdepression hos dig.
Har jeg en fødselsdepression?
Fødselsdepression, på den anden side, er en mere alvorlig tilstand, der kan påvirke kvinden i lang tid efter fødslen. Fødselsdepression er en alvorlig tilstand, som kan have en betydelig indvirkning på den nye mors liv og også på hendes relationer til hendes partner og baby. Det kan påvirke kvinder på forskellige måder og symptomerne kan variere fra mildere symptomer til meget alvorlige symptomer såsom f.eks. selvmordstanker.
En fødselsdepression kan forekomme i løbet af de første måneder eller endda op til et eller flere år efter fødslen.
For nogle kommer reaktionen først længe efter fødslen, hvorimod de for andre allerede starter i graviditeten.
Symptomerne på en fødselsdepression er de samme som enhver anden form for depression – dog med det udgangspunkt, at tilstanden er opstået som følge af graviditet, fødsel og/eller tiden efter fødslen.
For at blive klassificeret som en depressiv tilstand, skal symptomerne have været til stede i minimum 14 dage.
Symptomerne på fødselsdepression kan variere fra kvinde til kvinde, men typisk vil kvinder, der lider af denne tilstand, opleve nogle af følgende symptomer:
• Tristhed eller følelsesmæssig tomhed
• Mangel på interesse eller glæde ved ting, som de tidligere nød
• Følelse af håbløshed eller hjælpeløshed
• Angst eller nervøsitetIrritabilitet eller vrede
• Søvnproblemer, selv når barnet sover
• Tab af energi eller følelse af udmattelse
• Tab af appetit eller overspisning
• Tanker om selvskade eller selvmord
En fødselsdepression kræver behandling for at man kan få det bedre og mødre, der oplever disse symptomer, bør søge professionel hjælp ved at række ud til deres sundhedsplejerske, læge eller en psykolog.
I modsætning til en efterfødselsreaktionen, går en fødselsdepression sjældent over alene med tiden, og det vil oftest være nødvendigt med behandling i form af terapi, medicin eller begge dele. Det kan føles skamfuldt, hvis man føler sig meget overvældet af moderrollen og er i tvivl, om det man oplever, er en fødselsdepression. Og det kan være rigtigt svært at åbne op omkring sine tanke og følelser og række ud efter hjælp.
Men det er vigtigt at huske, at det absolut ikke er noget du gør forkert som mor og at det vigtigste for både dig og dit barn er, at du får den rette hjælp, så du kan få det godt igen.
Årsager til fødselsdepression?
Årsagerne til om man udvikler en fødselsdepression kan variere fra kvinde til kvinde, men det menes, at de hormonelle forandringer der sker i kroppen spiller en rolle i udviklingen af tilstanden.
Under graviditeten sker der meget markante ændringer i hormonniveauet og efter fødslen vil kroppen gennemgå endnu en stor hormonel forandring, hvor nogle af disse hormonniveauer falder meget drastisk. Disse ændringer kan føre til ændringer i hjernens kemi, hvilket kan være en medvirkende faktor til at forårsage fødselsdepression.
Andre faktorer der kan spille en rolle i udviklingen af fødselsdepression hos den nybagte mor, inkluderer tidligere oplevelser med depression eller angst, tidligere stressende livshændelser eller en stressfyldt start på moderskabet, en svær fødsel, mangel på støtte i graviditeten og tiden efter fødslen samt høje forventninger til moderrollen.
I langt de fleste kommuner landet over vil din sundhedsplejerske screene dig for, om du er ved at udvikle eller har udviklet en reel fødselsdepression. Screeningen foregår via et spørgeskema, som indeholder en række spørgsmål om, hvordan du har det i din hverdag som mor – og mange steder vil også far eller medmor blive tilbudt samme screening. Det er nemlig mere normalt end man tror, at den anden forælder også kan få en kraftig reaktion eller udvikle en depression.
Det er vigtigt, at du forsøger at svare så ærligt som muligt på dette skema, så du kan få tilbudt den rette hjælp til at få det bedre, hvis der er behov for det. Det er ingen skam og det vigtigste er, at du får noget hjælp, så du kan få det godt igen.
Fødselsdepression hos fædre
Fødselsdepression hos fædre er en langt mere almindelig tilstand, end mange tror, selvom den ofte er overset eller undervurderet.
Det anslås at i omegnen af 4.500 fædre hvert år rammes af en fødselsdepression, men at kun en lille del af disse tilfælde rent faktisk opdages, da mænd ofte har sværere ved selv at række ud efter hjælp end kvinderne har.
Fødselsdepression hos fædre kan ligesom hos kvinder have store konsekvenser for den enkeltes trivsel, ligesom det kan påvirke relationen til både partneren og det lille barn. Årsagen til fødselsdepression hos fædre vil ofte være søvnmangel, stress, bekymringer omkring faderrollen og følelsen af at blive isoleret og den kan både opstå under graviditeten og i tiden efter fødslen.
Symptomerne på fødselsdepression hos fædre kan ligesom hos mødre variere meget fra person til person. Nogle af symptomerne ligner de symptomer, som mange mødre også oplever i form af følelsesmæssige symptomer som tristhed, angst, apati, søvnproblemer og manglende interesse for daglige aktiviteter. Men hos mænd er fødselsdepression også ofte kendetegnet ved en tiltagende vrede, aggressiv adfærd, manglende interesse for barnet og familien, tiltagende intens interesse for andet end familien samt en tendens til at ”flygte” ud af hjemmet. Mænd med en fødselsdepression kan have et stort behov for at tage afstand til familien og kan kæmpe meget med tanker om deres rolle som far. Ofte vil der være følelser og tanker på spil som ”jeg kan ikke leve op til det store ansvar”, ”mit liv bliver ødelagt”, ”jeg skulle aldrig have fået et barn” og ”jeg er en dårlig far”.
Heldigvis kan fædre lige så vel som mødre få professionel hjælp til behandling af fødselsdepression enten i form af psykologhjælp, medicin eller en kombination af begge. Som nævnt tidligere i artiklen, screenes også fædrene i mange kommuner for fødselsdepression. Og ellers er det altid muligt at række ud til sundhedsplejersken eller egen læge. Oplever du, at din partner har det svært i sin nye rolle som far, kan du prøve at tale helt åbent, ærligt og fordomsfuldt med ham om hvordan han har det, så han kan føle sig mere tryg ved screeningen eller ved selv at række ud til sundhedsplejerske eller læge, for at få hjælp til at få det bedre.
Sasha og Louise er begge indehavere af barselsrummet, som er en graviditets -og efterfødselsklinik med speciale i den gode ammeopstart og tiden efter fødslen.
Sasha er jordemoder og ammevejleder, og hendes helt store passion er, at hjælpe mødre til en god ammeopstart og en tryg landing i moderskabet.
Louise er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder. Hendes store passion er, at bringe mere tryghed og omsorg til nybagte forældre.
