Sådan undgår du komplikationer i ammeperioden
Der kan være mange årsager til, at der opstår komplikationer i forbindelse med amningen. Det kan både være i forbindelse med ammeopstart, men også længere henne i ammeforløbet. Derfor er det vigtigt at passe godt på sine bryster, når man ammer.
Vi anbefaler altid at man lufttørrer sine bryster efter hver amning, at man plejer dem med en god salve og at man altid sørger for at holde brystet og overkroppen varm.
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige komplikationer, der kan opstå, når man ammer; sår, brystbetændelse, svamp og white spot. Husk på at hvis du er i tvivl om de udfordringer du oplever skyldes fx. bakterier, infektion, stramt tungebånd, spændinger hos baby eller andet, så søg hjælp hos lægen og/eller en ammevejleder.
Louise og Sasha er begge indehavere af barselsrummet, som er en graviditets -og efterfødselsklinik med speciale i den gode ammeopstart og tiden efter fødslen.
Sår på brystvorterne
Rigtig mange ammende mødre oplever at få sår på brystvorterne, særligt i starten når amningen skal etableres. Du har måske hørt, at brystvorten bare skal hærdes. Men det kan ikke understreges nok, at det ikke er meningen, at dine brystvorter skal hærdes.
Du skal ikke få åbne, blødende sår af at amme din baby. Det kan være fuldkommen uudholdeligt og resulterer alt for ofte i ufrivilligt, tidligt ammestop. Så hvis du får sår på brystvorterne er det vigtigt at du får afdækket den bagvedliggende årsag. Oftest vil det handle om at baby ikke får nok af brystet i munden, men sutter meget yderligt på brystvorten. Det skaber et stort slid på brystvorten, som betyder, at du udvikler sår.
Hvad du selv kan gøre, hvis du får sår på brystvorterne af amning:
1)
Alfa og omega er, at barnet har den rette sutteteknik.
Barnet skal have fat i så meget af det brune område omkring brystvorten som muligt og barnet skal tæt ind til kroppen, så der ikke trækkes ud/ned i brystet/vorten.
2)
Barnet kan nemt komme til at sutte hidsigt i starten, for at få mælken ud NU.
Hvis du har varme bryster inden du påbegynder amning, så kommer mælken hurtigere ud.
Du kan også malke lidt ud inden amningen begynder, så mælken løber, når barnet lægges til.
3)
Efter du har ammet, kan du pleje dine bryster ned e-vitaminsalve eller Vejbredsalve, som virker sårhelende.
Herefter sættes en ammeskal på brystet, hvis du skal have tøj på, så brystvorten ikke kommer i kontakt med tekstil. På den måde får sårene fred og ro til at hele op.
Kom endelig ikke et ammeindlæg på en brystvorte med sår, da såret nemt vil hænge fast i indlægget og hermed vil blive revet op igen.
4)
Hvis alt andet fejler, så kan du benytte dig af en suttebrik i en periode, til sårene er begyndt at hele op igen.
Vær dog obs på, at det kan være svært at komme af med suttebrikken igen, hvis barnet har vænnet sig til den.
Brystbetændelse
En af de mest almindelige komplikationer ved amning er brystbetændelse. Brystbetændelse kan være en hård omgang at komme igennem og man kan blive meget dårlig. Derfor er det en god idé at tage sine forhåndsregler, så man minimerer risikoen for at udvikle brystbetændelse så meget som overhovedet muligt.
Brystbetændelse opstår, når mælken hober sig op i kirtelvævet, fordi brystet ikke tømmes tilstrækkeligt eller hvis der opstår en bakteriel infektion i brystet. Der kan ophobe sig mælk i brystet hvis baby ikke har den korrekte sutteteknik, hvis baby ikke har kræfter til at sutte nok, eller hvis der anvendes ammebrikker, som besværliggør optimal tømning af brystet.
Brystbetændelse og mælkespændinger er ikke det samme. Mælkespændinger er de spændinger du kan opleve i brysterne de dage hvor mælken løber til og finder sit niveau. Brystbetændelse derimod viser sig ved feber, smerter eller ømhed, kulderystelser, ledsmerter og rødme på brystet. Det minder mest af alt om influenza.
Betændelsen opstår især de første uger efter fødslen, men kan i princippet kommer under hele ammeperioden. Uanset hvor meget betændelse du oplever, så skal du vide, at det er sikkert at amme barnet og at amning faktisk er den bedste metode til at komme brystbetændelse til livs, da det er virkelig vigtigt, at du får tømt brystet jævnligt og effektivt, når du har brystbetændelse.
Hvordan du selv kan forebyge brystbetændelse:
Forebyggelse:
- Sørg for at holde fødder og bryster varme, da varme bryster lettere slipper mælken. Brug uld på overkrop og fødder og undgå træk og kulde.
Anvend gerne store ammeindlæg i uld som dækker hele dit bryst og anvende eventuelt en varmepude på brystet inden du ammer, så brystet er varmet godt op, når du påbegynder amningen. - Sørg for at baby får ”tømt” brystet hver gang du ammer, så der ikke ophober sig meget mælk i brystet. Ro og fred omkring amningen kan hjælpe.
- Skift ammestilling så brystet tømmes hele vejen rundt og sørg for at baby altid har adgang til brystet, når det efterspørges.
Når skaden er sket:
- Barnet kan hjælpe dig af med din betændelse ved at lette brystet for mælk og spændinger. Så am så meget som muligt og hold barnet vågent under amningen, så brystet tømmes helt.
- Lad babys hage ramme det område af brystet, som føles lidt hårdt og hvor der er ved at opstå rødme. Baby tømmer brystet mest effektivt dér, hvor babys hage er placeret, da hagen hermed masserer på det udsatte område.
- Hvis barnet ikke kan spise alt det du har brug for, for at komme af med spændingerne, så kan du med fordel malke ud. Gør det gerne et par gange i døgnet umiddelbart efter du har ammet.
- Anvend massage og brystkompressioner imens du ammer, så du er sikker på at få tømt brystet godt ud.
- Når du har givet den gas med ovenstående i et døgns tid og intet letter, så er det på tide, at du søger læge. Det er vigtigt, at du ikke går flere dage med en ubehandlet brystbetændelse.
Svamp
Svamp kan opstå hos både mor og barn. Svamp kan komme helt af sig selv eller pga. fx våde ammeindlæg eller brug af penicillin. Det er vigtigt at du skifter ammeindlæg ofte og at dine brystvorter er tørre og får mulighed for at ”ånde”.
Har du svamp er det en god idé at sikre, at sutteteknikken er god, da det minimerer risikoen for at udvikle svamp, hvis baby sutter korrekt.
Hos mor opleves svamp ofte som stikken eller smerter i brystet og ved rød/skinnende brystvorte, med smertefulde skarpe jag ind i brystet. Svamp kan både være udenpå brystet og udvikle sig ind i brystet.
Hos barnet kaldes svamp for trøske. Barnets tunge kan klø og der kan være hvidlig belægning i mundhule og på tungen. Barnet kan være uroligt, fordi det generes af svampen.
Hvis din baby har svamp på tungen, er det vigtigt at du behandler barnet, så svampen ikke overføres til dit bryst. Oftest vil både du og din baby have svamp samtidig og det er vigtigt, at I begge behandles.
Hvad du selv kan gøre, hvis du udvikler svamp:
- Fugt en stofble med danskvand og gnub barnets tunge grundigt, så svampen fjernes
- Dup din brystvorte med danskvand og en ren stofble efter hver amning, så smitten ikke spredes mellem dig og dit barn
- Smør brystvorterne ind i kokosolie, som virker svampehæmmende.
- Hvis du har givet den gas med ovenstående i et par dage uden bedring, bør du søge læge.
Det kan blive nødvendigt med medicinsk behandling.
White spot
Hvis du oplever, at du har en lille hvid/gullig plet på brystvorten, er det formentlig en såkaldt white spot, som er en tilstoppet mælkekanel. Prikken er typisk ikke større end et knappenålshoved og ofte meget mindre.
White spots kan både skabe stærke smerter i forbindelse med amning og så kan det forhindre at mælken kan løbe optimalt og blokere mælkegangen
– hvilket i sidste ende kan forårsage brystbetændelse, fordi mælken hober sig op inde i brystet og bliver stående i mælkegangene. Sker det vil du typisk opleve, rødme, hævelse og varme på brystet.
White spots vil typisk være forårsaget af en dårlig sutteteknikog/ eller for meget slid på brystvorten.
Så hvis du udvikler white spots er det en god idé at være ekstra opmærksom på, om baby har en god teknik ved brystet.
Måske har du hørt, at du kan prikke hul med en nål, men gør endelig ikke det, da du risikerer infektion.
Hvad du selv kan gøre, hvis du får en white spot:
- Amme, amme, amme. I nogle tilfælde kan man amme det væk, så du skal endelig bare amme så meget, som din baby vil.
- Du kan forsøge at løsne for den tilstoppede mælkekirtel ved at dyppe brystet i en lunken slatvandsblanding og gnubbe med en ren frottéklud efterfølgende. Det vil i mange tilfælde afhjælpe problemet.
- Kan du ikke selv få bugt med den tilstoppede mælkekirtel, kan du hos egen læge få prikket hul med en steriliseret nål.
Barselsrummet
Artiklen er lavet i samarbejde med Sasha som er jordemoder og ammevejleder, og Louise som er certificeret slynge- og efterfødselsvejleder - de er begge indehavere af Barselsrummet.
Værd at vide om forebyggelse af komplikationer ved amning
Hvordan føles tilstoppede mælkegange?
Tilstoppede mælkegange kan føles som hårde, ømme og smertefulde klumper eller knuder i brystet. Sommetider optræder en lille hvid blist på brystvorten. Du kan også opleve en følelse af spændthed, brændende eller stikkende smerte i det berørte område. Kontakt din læge eller sundhedspersonale, hvis du oplever symptomer på tilstoppede mælkegange for at få rådgivning og behandling.
Hvordan undgår man svamp ved amning?
For at undgå svamp er det vigtigt, at du opretholder en god brysthygiejne. Brug ammeindlæg, der er åndbare og absorberende, og skift dem ofte for at holde dine brystvorter tørre og forhindre fugt i at opbygges. Fugt kan nemlig bidrage til svampevækst. Det er også en god idé at lade dine brystvorter lufttørre efter amning eller udpumpning.
