#HeltÆrligt

Anders Kolbe Kamph Jønstrup

“Det tog os fem år at få et barn”

Anders har sammen med sin kone været igennem hormoner, indsprøjtninger, håb, skuffelse og bekymring. Indtil det heldigvis endte med først en dreng og så tvillingepiger.

​​​​​​​Hvilke tanker havde du på forhånd om at blive far?

“Jeg var dedikeret fra begyndelsen, og jeg tænkte slet ikke, at det ville blive en besværlig proces. Jeg gik bare ud fra, at det ville gå helt automatisk. Jeg tænkte praktisk på indretning af vores bolig og mere filosofisk på min egen barndom for at finde frem til den far, jeg gerne ville være. Men efterhånden blev den positive forventning til frustration, fordi det ikke lykkedes at blive gravid, og fordi vi ingen forklaring kunne få. Det har vi aldrig fået. Der gik godt et år, før vi gik til lægen og blev sat i gang med fertilitetsbehandling.”

Hvordan oplevede du behandlingen?

“De første behandlinger kom der ikke noget ud af. Jeg kan ikke huske, hvor mange gange vi prøvede. Det tidspunkt, som står mest tydeligt frem, var, da min kone Britt skulle stimuleres med et hormonpræparat og fik taget 43 æg ud. Det var helt vildt, og vi tænkte: ‘Yes, nu kører det’. Hun blev ikke gravid, til gengæld blev hun voldsomt overstimuleret og måtte indlægges. Det var ikke rart at være vidne til. Da hun var kommet sig, fik hun et æg sat op og blev til vores store glæde gravid, men aborterede i ottende uge. Der var vi langt nede. Og det var det tidspunkt, jeg havde det absolut sværest med at stå på sidelinjen. Jeg var lige så spændt og ængstelig som Britt, men det var jo ikke min krop. Efter aborten ville jeg ikke sige noget om at prøve igen, før hun selv foreslog det. Jeg syntes, det måtte være hendes beslutning, når hun lagde krop til. Vi var kommet til det punkt, hvor vi talte om, at vi måske ikke skulle have børn. Eller adoptere.”

Hvordan påvirkede forløbet jeres forhold?

“Vi blev heldigvis ikke negativt belastet. Vi var sammen om det, åbne over for hinanden, og også åbne over for alle andre. Jeg fortalte om vores fertilitetsbehandling på mit arbejde, det skulle ikke være tabu, og vi ville ikke rende på hospitalet i smug. For mig var åbenheden guld værd. Det er ikke sikkert, det er sådan for alle, men der var overraskende mange, der sagde: ‘Jamen det er vi også i gang med’, eller: ‘Det har vi også prøvet’, når jeg åbnede op. Det var befriende på den måde at finde ligesindede, vi kunne dele erfaringer med.

Hvordan var det at dele skuffelserne undervejs?

“Det var da svært, for først skulle vi selv acceptere de dårlige nyheder, og når jeg så skulle sige det til andre, så oplevede jeg skuffelsen en gang mere. Det bliver på en måde en dobbelt skuffelse, men omvendt så var det også en befrielse, at jeg kunne fortælle, hvorfor jeg måske ikke lige var på toppen, når vi havde fået en skuffende besked.”

Hvornår fik I en positiv prøve?

“Det gjorde vi, da vi skiftede til en privat klinik. Det er ikke for at kritisere nogen, men i det offentlige kunne de for eksempel kun tage æg ud mandag og fredag, mens den private klinik holdt åben om søndagen, hvis det var der, æggene var modne. Vi følte os godt tilpas i rolige omgivelser og oplevede nærvær og seriøsitet. Britt fik taget fire æg ud, og et befrugtet æg blev sat op. I modsætning til alle andre, der først fra 6.-7. uge ved, at de er gravide, vidste vi fra dag et, at der kunne være et barn på vej. Jeg var nok mest påvirket af aborten fra tidligere, så jeg var nervøs i de første uger. Vi var på ferie, og jeg var bekymret for, om Britt nu gik for meget. Ingen af os turde helt tro på det, før vi var henne omkring nakkefoldsscanningen.”

Hvad blev den lykkelige slutning?

“Her bliver det en solstrålehistorie. For vi fik jo vores søn, og de tre andre befrugtede æg frøs vi ned. Knap halvandet år efter vores søns fødsel blev de tre æg tøet op, og to af dem er i dag vores tvillingepiger. Så vi fik tre dejlige børn ud af de fire æg. Det var svært at blive gravid, men min kone må være god til at bære børn, for hun gik tiden ud og blev først sat i gang ved terminen, selv om tvillinger ellers tit kommer lidt før tid.  

Hvilket råd vil du give andre?

“For os var åbenhed vigtigt. Og så er det vigtigere at lytte til hinanden end at lytte til andre. Jeg har ikke kunnet bruge råd fra alle mulige, der ikke var i samme situation som os.”