Familieadvokat Helene Treschow fra Forum Advokater giver indblik i, hvad det juridisk medfører at få et barn. Læs med og bliv klogere på, hvad I som forældre bør tage stilling til. Du får svar på en række af de spørgsmål, I måske har sparket til hjørne i en travl hverdag, hvor timerne overhaler jeres gøremål.
Faderskab og forældremyndighed over barnet skal der tages stilling til som noget af det første efter barnet er kommet til verden. Som mor er du lovmæssigt forpligtet til at oplyse, hvem faderen til barnet er. Ved at få faderskabet til barnet fastslået sikres det blandt andet:
Hvis I er gift, bliver faderskabet registreret, når fødselsanmeldelsen sendes til kordegnen i moderens bopælssogn senest 2 uger efter fødslen. Herefter får I fælles forældremyndighed. Hvis ikke I er gift, anerkendes faderskabet ved, at I udfylder en omsorgs- og ansvarserklæring for barnet. Erklæringen får I udleveret på hospitalet eller af jordemoderen. I sender erklæringen sammen med fødselsanmeldelsen til kordegnen i moderens bopælssogn senest 2 uger efter fødslen. Herefter får I fælles forældremyndighed.
Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I ikke udfylde omsorgs- og ansvarserklæringen, men i stedet kontakte Statsforvaltningen. Hvis I ikke har underskrevet en omsorgs- og ansvarserklæring, og dermed ikke aftalt fælles forældremyndighed, er det som udgangspunkt moderen, der alene har forældremyndigheden. I kan altid senere aftale, at der skal være fælles forældremyndighed – husk at aftalen skal anmeldes overfor Statsforvaltningen
Skulle uheldet være ude, er det rart at have forsikringerne på plads.
Ulykkesforsikring: Børn er som udgangspunkt ikke omfattet af deres forældres ulykkesforsikringer. Der er dog en lille undtagelse i forhold til de helt små: børn under to år vil normalt være omfattet. Efter 2 års alderen skal børnene have deres egen, hvis altså forældrene synes, at det er en god idé. Ulykkesforsikringer til børn sikrer, at I som forældre modtager et beløb, hvis jeres barn kommer til skade og får varige mén. En ulykkesforsikring til børn vil typisk også altid medføre dækning ved tandskade.
Ansvarsforsikring: Som forældre er det også en god idé at vælge til eller fra, om jeres barn skal have en ansvarsforsikring. En ansvarsforsikring dækker skader på egne og andres ting. Børns ansvar er dog typisk også dækket af en almindelig familieforsikring.
Sygeforsikringen Danmark: Hvis én af jer er medlem af Sygeforsikringen Danmark før fødslen, kan barnet gratis blive medlem – der er kun nogle ganske få ting, der skal være opfyldt. Det kan I se mere om på sygeforsikringen.dk.
Navngivning: Uanset om jeres barn skal døbes eller ej, skal jeres barns navn anmeldes. I kan finde en navneblanket på personregistrering.dk. Anmeldelse af jeres barns navn skal ske senest 6 måneder efter fødslen. Efter anmeldelsen vil I få tilsendt jeres barns første sygesikringskort.
Rejselystne børn
Pas: Jeres barn skal have sit eget pas, hvis I skal ud at rejse. Har I fælles forældremyndighed, skal I begge give samtykke til, at jeres barn får et pas. Det er kommunen, der udsteder passet.
Ofte er der en sagsbehandlingstid på 14 dage, fra I ansøger om passet. Skemaet til bestilling af pas til jeres barn kan som regel hentes på kommunens hjemmeside. Husk at medbringe et billede af jeres barnet, når I ansøger om det.
Og husk: ønsker I at rejse med jeres barn, inden det er ½ år gammelt, er det vigtigt, at jeres barn har fået sit navn i god tid inden afrejse, så kommunen kan nå at udstede passet.
De fleste mødre ved, at amningen ikke kommer af sig selv, men for de nybagte af slagsen, kan det komme som et chok, at det ikke altid er en selvfølgelighed.
Er du også blevet en del af en pludselig leg, hvor I lige legede at du var en helt anden? Eller observeret hvordan rollelege oftest leges når dit barn er sammen med andre?